⎯ ⠀ Guide til private boligaktører

Tema

Økonomi

Det skal hænge sammen

Som udlejer kan du være med til at løse en velfærdsmæssig udfordring, som kan gøre en stor forskel både menneskeligt og økonomisk.

Men det kan være forbundet med usikkerhed at skulle bringe sin kerneforretning i spil på et felt med lille tradition for samarbejde og med usikkerhed omkring eventuelle risici og afledte omkostninger. Derfor skal det naturligvis hænge sammen, også økonomisk.

Ved at gøre brug af juridiske og aftalemæssige muligheder, kan I dække omkostninger og minimere risici.

Det skal hænge sammen

Som udlejer kan du være med til at løse en velfærdsmæssig udfordring, som kan gøre en stor forskel både menneskeligt og økonomisk.

Men det kan være forbundet med usikkerhed at skulle bringe sin kerneforretning i spil på et felt med lille tradition for samarbejde og med usikkerhed omkring eventuelle risici og afledte omkostninger. Derfor skal det naturligvis hænge sammen, også økonomisk.

Ved at gøre brug af juridiske og aftalemæssige muligheder, kan I dække omkostninger og minimere risici.

Sådan kan økonomien gå op

En ung i hjemløshed har begrænset betalingsevne og kan som udgangspunkt betale omkring 3.500 kr. om måneden plus forbrug for en bolig. Der findes dog ordninger, som enten kan nedbringe huslejen eller øge betalingsevnen.

Hjem til Alle alliancen arbejder aktivt med at fremme de lovmæssige muligheder og understøtte at samarbejdsaftaler også tager hensyn til den forretning, det er at drive boligudlejningsvirksomhed.

I et samarbejde med kommunen, kan kommunen stille en række økonomiske garantier, hvilket kan danne et godt økonomisk grundlag for samarbejdet. Du kan også som udlejer overveje mulighederne for at give en lejerabat eller et stipendium. Læs mere om mulighederne herunder.

Kommunen kan dække omkostninger såsom:

  • Tomgangsleje ifm. indflytning og ekstraomkostninger ved fraflytning

  • Godtgørelse som kompensation for at overdrage anvisningsretten til kommunen

  • Indskudslån, lån til depositum, etableringsydelse og andre enkeltydelser, der kan sikre en god start på tilværelsen for den enkelte i egen bolig

  • Differencen mellem huslejen og opholdsprisen på en boform i en midlertidig periode på op til 5 år hvis den såkaldte udslusningsbestemmelse tages i brug (læs mere herunder)

Reducér huslejen eller øg betalingsevnen ved brug af:

Udslusningsbestemmelse

I udslusningsbestemmelsen tilbydes lejeren en lejekontrakt på særlige vilkår og kommunen har mulighed for at finansiere forskellen mellem huslejen og opholdsprisen på en boform i en midlertidig periode på op til 5 år. Efter den midlertidige periode videreføres lejemålet på ordinære vilkår.

Lejerabat

Ifølge Advokatpartnerselskabet Accura er det muligt at give en lejerabat for et mindretal af lejerne i en ejendom, hvis man som en del af fx et filantropisk initiativ ønsker at tilbyde mennesker i hjemløshed en bolig i en af sine udlejningsejendomme, hvor den ordinære husleje er for høj.

Stipendiemodel

NREP har sammen med Hjem til Alle alliancen udviklet en stipendiemodel, hvor man som udlejer kan tilbyde et stipendium til unge i hjemløshed. Der er dog nogle forhold omkring beskatning og modregning i offentlige ydelser, som fortsat kræver modning.

Særlig støtte

I visse tilfælde kan kommunen tage Aktivlovens §34 i brug og give særlig støtte til personer, der opfylder betingelserne i § 11 i Aktivloven, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Gå i dialog med kommunen om denne ordning kan tages i brug.